Har gået og tænkt her på det sidste.. Gad vide hvordan det ville være at have det perfekte liv. Og kan man egentlig have det perfekte liv. Eller vil der altid være noget galt?

Når jeg sidder her og drikker min underligt smagende kaffe(har jeg puttet for meget sukker i? Hmm) og æder en dobbeltsandwich, tænker jeg på mit eget liv. Jeg overreagerer altid over det mindste problem, og pludselig er der ingen der elsker mig, og jeg er ikke godt for noget. Men når jeg så er glad, så flyver jeg. Synes jeg har det så dejligt, indtil noget kommer i vejen for mig - så er hele verden lort igen.

Det er en latterlig indstilling. Hvorfor skulle jeg ikke være godt for noget? Vi er alle godt for noget. We are needed. Det er forkert at sige andet. Jeg kunne måske godt ønske mig den perfekte krop. en sød fyr, og flere penge - men alle de ting betyder jo ikke rigtig noget, så længe man har det godt, og ikke er syg - eller gør det?

Men får vi nogensinde nok? Vil vi altid have et eller andet, vi ikke kan få? 


- MH